Nr. Kongerslev Kirke

Kirkens historie:

Nørre Kongerslev Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den sengotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken.

Kirken ligger diskret placeret, en smule tilbagetrukket vest for hovedgaden i byens sydlige del. Mest iøjnefaldende er det omfangsrige 16 meter høje hvidkalkede tårn, men skib og kor, der begge er langt ældre, imponerer også ved deres størrelse

Den romanske kirke består af et kor og skib, der efter alt at dømme er bygget i en enkelt byggefase. Alle mål er med stor præcision afsat i romersk fod – 29,5 cm. Bygmesteren kunne sit håndværk!

I 1500-tallet opførte man i sengotisk stil et tårn mod vest og tilføjede et våbenhus på skibets nordside. Kvadrene fra skibets nedrevne vestmur er genanvendt i tårnet, som ellers er opført af munkesten. Tårnets overdel er senere blevet kraftigt skalmuret, dvs. at man af æstetiske årsager har muret et nyt lag mur på ydersiden af den oprindelige.

I dag er kirkens romanske dele i blank mur med synlige byggematerialer, mens de sengotiske dele og bygningsdetaljer er kalket hvide. Den har røde tegltage og blytag på tårnet.

På tårnets sydmur står årstallet 1796 og initialerne E. H. von Schimmermann, grevskabet Lindenborgs daværende ejere. Disse henvisninger refererer ikke til opførelsen, men må være udtryk for et større restaureringsarbejde.

De nye gotiske træk kommer også klart til udtryk i skibets to store vinduer i sydsiden. Tidligere var der kun et lille vindue i nordsiden, der nu er blændet, og et tilsvarende mod syd.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens hul (kvindedøren) er endnu i brug – mellem våbenhus og kirkerum – mens syddørens (mandsdøren) er muret til.

Våbenhuset er i sin kerne sengotisk, men det har ved senere ombygninger og reparationer mistet sine oprindelige detaljer.

Indvendigt domineres kirken af de hvidkalkede vægge og det oprindelige romanske flade bjælkeloft i skibet.

I tårnets underrum og i koret er det oprindelige loft blevet erstattet af krydshvælv

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en spidsbuet korbue, der blev bygget om til sin nuværende form i den sengotiske periode, da man byggede hvælvet i koret.

Under koret er der en tillukket gravhvælving opført af munkesten (formentlig omkring år 1600). Det formodes at have været gravsted for Seefeld’erne til Refsnæs (se mere længere nede).

Det vides ikke, hvem kirkens oprindelige ejere var. Men mest sandsynligt er det, at kirken er bygget på de lokale beboeres eget initiativ. Vi ved nemlig, at der gennem flere hundrede år var et nært forhold mellem kirken og Refsnæs, der var den eneste lokale herregård, men der syens ikke at have været tale om et egentligt ejerskab. Første gang vi støder på et sådant er i 1683, da kongen sælger kalds- og tienderetten til Lindenborg, som beholdt disse rettigheder, indtil kirken overgik til selveje i 1914. Bortset fra ejerskabet af kirken gjorde Lindenborg i øvrigt intet for at blive jordbesidder i Nr. Kongerslev.

Uanset ejerskab var det også altid folkets egen kirke. I midten af 1800-tallet var der engang en begravelse, hvor sognesmeden i sidste øjeblik påtog sig at ringe med klokken. Da han hverken nåede at vaske sig eller skifte tøj, forsøgte præsten harmdirrende at standse ham, men Per smed var stædig: ”Pas Deres egne sager, Pastor Nielsen, så skal A nok pas’ min’.”

Kirkens inventar

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i skibet foran korbuen. Dens kumme har glatte sider, profilhugning langs randen og pyramidefod. Den formodes at være jævnaldrende med kirken. Det gælder også alterbordet, som dog er blevet ombygget.

Dåbsfadet, der er af sydtysk oprindelse, er fra ca. 1575.

Det er et smukt messingfad, som i bunden har et relief af Mariæ bebudelse omgivet af to inskriptionsbånd.

Kirken har 2 klokker. Den gamle, der vurderes at være fra 1200-tallet, og en nyanskaffet fra 2012.

Den gamle klokke hører til i en lille eksklusiv gruppe af landets ældste. Støberen er ukendt, men der er gjort et fornemt stykke arbejde med den. Der findes ingen indskrig på den gamle klokke, mens der på den nye står:

Kirkeklokke

ej til hovedstæder støbtes du

men til den lille by

-et halvt vers af Den Danske Salmebogs nr. 783

Den nye klokke er tonemæssigt afpasset, så de to klokker kan klinge pænt sammen, men når der i dag ringes, er det med den nye klokke, der er tilkoblet automatik.

Rebet til at ringe med den gamle klokke, hænger stadig ned ved siden af orglet i tårnrummet.

Kirken fik de første kendte stolestader i 1592. De blev erstattet af de nuværende i 1874.

Altertavlen fra 1603 har en arkitektonisk opbygning med slanke søjler, der bærer en gesims med et såkaldt topstykke delt af hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Overdelen er flankeret af udskårne vinger.

Prædikestolen svarer i stil til altertavlen (men menes dog at være 100 år yngre) og har samme bemaling, der er præget af marmorering i flere farver. Den er stjerneformet og har på hjørnerne små søjler.

Guds ord bliver

evindelig.

Es 40,8

Vi er sendebud i Kristi sted

vi beder i Kristi sted. Bliv 

forligte m Gud.

II Cor. 5.20

Herre! til hvem skal vi gaa

hen? Du har det evige livs ord.

Johs. 6 - 68

Retfærdiggjorte af tro, har

vi fred med Gud ved vor

Herre Jesus Kristus.   

Rom. 5.1

Omvender eder, thi Him-

merigets rige er kommet nær

Matts 3-2

Troen kommer af det, som hø-

res, men det som høres, kom-

mer igennem Kristi Ord.

Rom.10-17

Ja, salige er de som høre

Guds Ord og bevare det

Luk. 11-28

Mine faar hører min røst og jeg

kender dem, og de følger mig, og

jeg giver dem et evigt liv.

Johs. 10.27-28

Under pietismen – den billedsky tid – blev både altertavle og prædikestol i 1761 forsynet med de nuværende stafferinger bestående af skriftsteder. I årene 1899-1940 var altertavlens storfelt dog dækket af maleriet ”Vandringen på søen”. Det er nu placeret i skibets tilmurede syddør.

Under en restaurering i 1980’erne blev der fundet rester af et kalkmaleri over altertavlen forestillende en baldakin. Kalkmaleriet fra rokokoperioden er malet i 1761. Det sidder, så det efterligner et rigtigt draperi, der bliver taget til side bag altertavlen. Folk fra Nationalmuseet førte billedet tilbage til dets oprindelige udseende.

Samtidig blev der rundt om alterbordet opsat et antipendie, vævet af kunstneren Berit Hjelholt. Det er i sine farver afstemt efter kalkmaleriet.

Skibets sydvæg udsmykkes af en fane, anskaffet af lokale veteraner fra Treårskrigen 1848-50.

I det tilmurede nordvindue står et lille moderne kors lavet af den lokale kunstner Oluf Melgård.

På vestvæggen hænger der to kistebeslag fra 1600-tallet, fundet i gravhvælvingen under koret.

Heraf formodningen om, at gravhvælvingen under koret har tilhørt Seefeld'erne til Refsnæs.

Over midtergangen hænger der to tiarmede lysekroner, begge fra 1930.

Den ene skænket af fhv. førstelærer Kristiansen og hustru, den anden efter indsamling i menigheden.

Den syvarmede lysestage, der står på alteret er skænket kirken af Lærerinde Inger Andrea Christensen

(26/8-1849 - 16/5-1929)

Tårnrummet domineres af et nyt orgel fra 1990. Det er bygget hos Bruno Christensen og sønner i Terkelsbøl. Det har 10 stemmer, 2 manualer og pedal

Øvrige billeder

Lapedarier

De ukendtes gravsted

En engel undervejs

... og færdiglavet. Kunst fremstillet på stedet!

Herover: et blik henover loftet - set oppefra

Til venstre: gammel indsamlingsbøsse

Til højre: et kig ud over hustagene