Den 8. Oktober kunne Ingelise fra menighedsrådet byde velkommen til et par og tyve

forventningsfulde gæster i vores smukke sognegård. De skulle høre friskolelærer og pianist

Hans Peter Rasmussen fortælle om Halfdan Rasmussen. Hans Peter har, ikke overraskende,

en stor forkærlighed for bøger især biografier om mennesker, hvis virke sætter sig

langvarige spor i eftertiden.

Foredragsholderen fremstod med pondus og fuldskæg samt en tilsvarende stemme og en

udtale som mange yngre optrædende kunne lære en del af. Han satte sig straks til flyglet,

og ledte os gennem første fællessang: Noget om helte, en tekst som er mere aktuel end

nogen sinde.

Så blev vi ellers guidet gennem Halfdans liv fra Den nøjsomme opvækst på Christianshavn

med fire søskende, en far der var ateist og en religiøs mor med svenske rødder. Begge

forældre var tolerante og formåede at give børneflokken en tryg opvækst trods de trange

kår. Herefter fulgte vi ham og broderen Milner som værftsarbejdere, demonstranter,

modstandsfolk og spaniensfrivillige.

Han blev skribent og digter og medlem af unge kunstneres klub ( dannet af Tove Ditlevsen )

der talte store personligheder bl.a. den unge Aalborg digter Morten Nielsen hvis hvasse

kritik fik stor betydning for de unge kunstnere. Det var tydeligt her, at emnet betød meget

for vores foredragsholder som lagde stor indlevelse i sin fremlægning. Hans Peter fortalte

om Halfdans kvindetække, hans langvarige venskab med Benny Andersen, hvis kone Signe

han overtog uden at det svækkede venskabet ! Signe betød alverden for Halfdan, og da hun

til sidst forsvandt i Alzheimers tåger kom alle hans evner med ord til kort. Men Halfdan

Rasmussen var også en glimrende danser, og i dansen bekræftede de, at nok var ordet

først, men størst af alt er kærligheden. 

Så vi fik indblik i de kræfter og begivenheder der formede H.R. og gjorde ham til den store

humanist, og pacifist han var. At dette er anerkendt udenfor landets grænser ses ved at et

af hans alvorstunge digte som Hans Peter læste op for os, kan læses ved to af de store tyske

koncentrationslejre.

Vi fik sunget Mariehønen Evigglad og sluttede med Noget om kraft. Men de der havde sat

næsen op efter smil og råhygge med Halfdans underfundige leg med det danske sprog, fik i

stedet et engageret foredrag med mere tyngde. Og selv om Halfdan skrev at han ikke ville

ha’ Gevir over sine sange, er hans mere alvorlige livsanskuelse nok på plads i disse tider,

Så Kent kunne på alles vegne takke Hans Peter Rasmussen for en dejlig aften.

Med venlig hilsen René