Siden sidst - foredrag: To sider - ét valg

Siden sidst - foredrag: To sider - ét valg

Siden sidst - foredrag: To sider - ét valg

# Hvor var du?

Siden sidst - foredrag: To sider - ét valg

KULTUR-CAFE DEN 10. SEPTEMBER 2026

FOREDRAGET

To sider – ét valg

Aftenen blev indledt med sangen – Septembers himmel er så blå.

Herefter blev vi tryllebundet af først fængselsbetjent Kim Winthers fortælling om arbejdet på den side af tremmerne vi alle nok helst vil være.

Et citat fra Kim Winther:

Sund fornuft – Er den bedste videnskab vi har. 

Den kan og skal bruges i ethvert henseende.

Vi blev ført rundt i fængslets forskellige afdelinger og fik et indblik i fængselsbetjentens hverdag, gøremål og ikke mindst det store arbejde med at forsøge at gøre de indsatte klar til at vende tilbage til samfundet udenfor murene. Som udgangspunkt forsøger man på, at de indsatte har en hverdag med arbejde, hjemlige gøremål, indkøb madlavning o.s.v. 

”Fritiden” udfyldes bl.a. med fodbold hvor man har været tilmeldt en firmaturnering.


De indsatte har også mulighed for at påbegynde en uddannelse, her er en af udfordringerne ofte, at man skal starte med 7. klasses pensum.

Fælles for alle indsatte er en drøm om at være en del af et ganske almindeligt borgerligt liv. 


Man må huske på, at ens største læremester er mor og far – og hvis ikke de kan finde et ståsted i livet hvor er det så børnene lander……..


I never lose

I either win or learn

                                                Nelson Mandela

Herefter var det Kuno Pedersens tur til at fortælle om livet bag tremmerne. Kuno er i dag 44 år far til 2 børn, stoffri og har udstået sin fængselsstraf på i alt 19 år.

Kuno indledte sit foredrag med:

”Jeg savner min far”

Herefter fortalte han hudløst ærligt om en opvækst med – Alkohol – Vold – Stoffer – Svigt fra forældrene.

Kuno har helt fra børnehaven haft følelsen af at blive fravalgt. Han kunne ofte ikke forklare, hvad han var ked af men blev i stedet udadreagerende, hvilket medførte at han blev taget ud af fællesskabet – som var det han havde allermest behov for at være en del af. 

”Man kan godt skifte adresse, men man tager sin identitet med” 

Kuno oplevede mange skoleskift/Kom i familiepleje som ikke fungerede herefter på opholdssted – Ingen spurgte dog nogensinde HVORFOR er det du ikke kan finde ro HVAD er det der går galt den ene gang efter den anden?


I ungdomsårene får Kuno øjnene op for boksning, som han var rigtig god til og prøvede for første gang at få anerkendelse og der var nogen der troede på ham.

Ungdomslivet var dog ikke uden udfordringer, der var meget alkohol og da der skulle præstationer til i bokseringen kom stofferne til. Alkohol og stoffer er en dårlig cocktail og flere weekender endte med vold og senere fængsel.

Tiden i fængslet bød på mange udfordringer og i 2013 føltes livet fuldstændig ude af kontrol – her får Kuno selvmordstanker. I den forbindelse bliver han tilbudt terapisamtaler, hvilket bliver VENDEPUNKTET – og Kuno får en hjælpende hånd til at bryde den sociale-arv.


Efter løsladelse i 2019 kommer nye store udfordringer –

  • Kan man bryde med fordommene når der skal søges job

  • Hvor går man hen med en plettet straffeattest


I dag har Kuno bevist, at ja man kan godt bryde fordommene 

  • Har uddannet sig til Førstehjælpsinstruktør

  • Har generhvervet sit kørekort

  • Er foredragsholder og mentor


Et fantastisk foredrag om ansvar, konsekvenser, fællesskab og forandring.


Af hjertet tak til de to foredragsholdere for at tage os med på denne rejse -  en god aften!


Meget sigende sluttede vi med sagen – Du kom med alt det der var dig.


Inge M. Kjeldsen

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed