Månedens salme for september 2026 er Vi finder fred i kirken (100 salmer nr. 860).

Tekst: Iben Krogsdal, 2014

Melodi: Hans Dammeyer, 2014

Iben Krogsdal fortæller selv om sin salme:

Salmen er en bestillingsopgave og blev skrevet til genindvielsen af Skjoldhøj kirke i foråret 2015. Mit opdrag var at skrive teksten til en moderne kirkesalme, som Hans Dammeyer skulle sætte melodi til, og jeg skrev egentlig otte vers, men det var for meget, så to vers røg ud. Jeg har skrevet salmen i en afdæmpet tone, men der er også diskret voldsomme billeder. For eksempel at vi i kirken kan komme med 'visse' (og dermed meget konkrete og brændende) ting, vi gjorde, selvom vi ikke ville.

Et særligt medieskabt billede på nethinden påvirkede mig, da jeg skrev salmens fjerde vers: Billedet af terroristen, der i Guds navn går ud og dræber. Som også kunne være billedet af magtmisbrugeren, der i Guds bavn fordømmer andre. Eller billedet af den person, der har fundet sandheden og føler sig guddommeligt autoriseret til at hævde sig på andres bekostning. I salmen her er der ingen sandhed, der brænder i vores hænder - som bomber eller korstogssværd eller had - for kirken er ikke det sted, hvor vi får sandheden serveret, men snarere det sted, hvor vi får lov at blive befriet fra vores egne begrænsede sandheder. Altså et ikke-fundamentalistisk sted. I den oprindelige salmetekst stod der faktisk "hvor ingen sandhed brænder / som had i vores hænder", men jeg har ændret det, fordi netop selvmordsbomberen måske ellers træder for tydeligt frem.

Iben Krogsdals salme er, som hun nævner det, en bestillingsopgave, men dens budskab er ikke bundet til den konkrete lejlighed, den blev skrevet til. Salmens budskab er, at kirken skal være et åbent sted for enhver, dvs. for "alle os der falder" (vers 1). I kirken skabes fællesskab og håb (vers 2), for her er ånden til stede. Her er vi ikke selv i centrum, men "alle lyser lige smukt i gåden". Udtrykket kombinerer glæden over, at vi, fordi ånden er gået os i blodet, er som lys, og erkendelsen af, at det helt afgørende om forholdet mellem os og Gud er en gåde. Gåden kan her forstås som det overraskende i, at Gud vil have med os at gøre, "verdens største under" (vers 3).

Iben Krogsdal lægger i sin beskrivelse af salmen stor vægt på kirken som et "ikke-fundamentalistisk sted", og hver især kan vi tænke på situationer, hvor vi alligevel har brugt kirken og dens forkyndelse som "magt i vore hænder" (vers 4). Med det originale udtryk "vi helligånder luften sammen" får Krogsdal vist, hvordan Helligånden er fællesskabets ånd. Når "skabersolen smelter verdensvreden" er det tydeligt, at det er Gud, der som skaberne kan fjerne vreden fra verden. "Livets kors" knytter forbindelse til Jesu død på korset, som førte til liv for os. I vers 5 møder vi således hele treenigheden, uden at Iben Krogsdal bruger de traditionelle udtryk: Fader, Søn og Helligånd, og uden at hun følger den traditionelle rækkefølge. Endelig er kirken stedet, hvor vi oplever opstandelse gennem nadveren, og derfor kan Krogsdal opfordre os til at "gå ud og tag Guds kærlighed op ordet" (vers 6).

Det er ganske naturligt - og særdeles oplagt - at komponisten til kirkens jubilæumssalme netop er kirkens egen organist, Hans Dammeyer. Efter en karriere i højskoleverdenen som musiklærer har han gennem de senere år bevæget sig ind i den kirkelige sangs verden som organist. Melodien til denne salme lader de tre første, lange verslinjer falde helt til ro i overgangene, mens melodien får mere fart i de tre sidste linjer ved at lave pauserne mellem linjerne så korte som muligt. Dette passer tekstligt særlig godt i første vers og er med til at variere de efterfølgende.

Lyt til salmen her:

Vi finder fred i kirken