Månedens salme for marts 2026

804 - Det sused af vinger i luften i nat

Lisbeth Smedegaard Andersen, 2010

Lisbeth Smedegaard Andersen skriver selv:

Salmen er del af påskeoratoriet 'På vinger af håb', som jeg skrev på opfordring fra Langenæskirken i Aarhus i 2010 sammen med komponisten Erling Lindgren. Jeg synes, det er vigtigt, at et sådant oratorium også indeholder fællessalmer, og denne salme er den afsluttende fællessang, dvs. den salme, hvormed menigheden forlader kirken for at gå ud til livet. Jeg forestiller mig, at salmen kan synges ikke alene i selve påsken, men også op søndagene mellem påske og pinse.

Lisbeth Smedegaard Andersen har under sin salme noteret, at den er blevet til "under inspiration af Karen Blixens novelle 'Peter og Rosa', der indledes med beskrivelse af et fugletræk."

Salmen begynder som hos Karen Blixen med et fugletræk. Årstiden og vejret er beskrevet, som vi kender det. Det er forår, og både støvregn og sol. Naturoplevelsen skaber taknemmelighed, og med et originalt billede beskriver Lisbeth Smedegaard Andersen, hvad det er at være et skabt menneske: Det er at være "en vingeløs menneskesjæl / af ler i hans udstrakte hånd". Digteren knytter her til ved beretningen om skabelsen af mennesket i 1 Mos 2,7, hvor Gud skaber af jord og giver mennesket sin livsånde. Ordet "vingeløs" giver associationer til fuglene, som i modsætning til mennesket har vinger og kan bevæge sig op mod Guds himmel (vers 1-2).

Lisbeth Smedegaard Andersen har en forkærlighed for fugle. I et forord til 'På vinger af håb' (2012) skriver hun selv:

Fugle er gamle symboler. De kan varsle død og ulykke, men først og fremmest er de billeder på drømme og håb og på sjælen, der frit svinger sig mod himlen

Man møder da også ganske mange fugle i hendes salmer.

Fuglene bevæger sig så let mellem himmel og jord. Men hvad gør så en vingeløs digter? Digteren bruger sin stemme, hun sender sine ord op mod himlen for at lovsynge den hellige Gud, som "gav for mit ingenmandshjerte af sten / et hjerte af kød og af blod". Hvor profeten Ezekiel kun taler om stenhjertet, taler Lisbeth Smedegaard Andersen om sit ingenmandshjerte. Udtrykket er originalt. Man kan tale om et ingenmandsland i betydningen det område, der befinder sig mellem to fronter. Sådan kan et hjerte også være. Det står midt mellem to stridende parter og kan ikke beslutte sig for, hvor det hører hjemme. Det stivner i sin ubeslutsomhed og bliver som sten. Og med ordet sten markeres også ufølsomhed og kulde.

For at den situation kan ændres, må Gud give digteren både et byt hjerte af kød og blod og sin "levende ånd", for det er gennem Guds ånd, det bliver muligt at se det udødelige håb, som er på rejse. Rejsen er her en parallel til fugletrækket, som er på vej nordpå, dvs. op til os. Derfor er måden at rejse på også at bruge vingerne. Men igen drejes udtrykket. Det er ikke fuglevinger, men "vinger af sang", der bærer håbet. Menighedens lovsange er på den måde med til at bringe håbet frem (vers 3-4).

Salmens kombination af vinger og sang er ikke ny i dansk salmetradition. Den findes fx i Grundtvigs salme 'Alt, hvad som fuglevinger fik', hvor det i vers 2 hedder: "Min sjæl, du har af alt på jord / i tanken og din tunges ord / de allerbedste vinger." Hos Grundtvig er stemmen og ordet som vinger, der kan stige op mod Gud, og fugle og mennesker er fælles om at lovsynge Gud. I Lisbeth Smedegaard Andersens salme er der ingen fuglesang, kun lyden af de susende vinger. Men begge steder er det stemmen, der fungerer som vinger. Hus Grundtvig virker det som den naturligste ting af verden, at fugle og mennesker kan synge lovsange. Hos Lisbeth Smedegaard Andersen kan det virke paradoksalt, at det vingeløse menneske med stenhjertet trods alt har en form for vinger, når det gennem sin sang kan bære håbet videre. Men ganske som i Ezekiel-teksten, er grunden, at Gud griber in d og giver mennesket et byt hjerte og en ny ånd.

Det er en salme fuld af sansninger. Vi hører vingesuset fra fugletrækket, glæden bruser op, stemmen sætter i med sang, hjertet bliver levende, og vi hører, hvordan håbet rejser "på vinger af sang". Og ved at synge med på salmen kan man opleve bevægelsen fra lyden af det fjerne fugletræk til ens eget bedrag til at bære håbet videre.

Hør salmen her: Det sused af vinger i luften i nat