Babysalmesang

Babysalmesang

Babysalmesang

# Blog

Babysalmesang

Kunne du også godt tænke dig at komme til Babysalmesang med din baby? Nu starter vi nemlig snart et nyt hold op. Helt præcist starter vi tirsdag den 24/2 kl. 10.00 i Sognegården i Kongerslev.

Hvad er babysalmesang?

Det er først og fremmest hyggeligt samvær med dit barn og andre forældre, hvor de små får stimuleret deres sanser gennem musikken, og de voksne får hyggeligt samvær med andre i samme situation som dem selv.

Skal man kunne synge?

Nej, din baby elsker lige præcis din stemme - uanset om du er trænet sanger eller kun har en enkelt tone i livet, der ikke stemmer særlig godt. Kirkesangeren er der til at synge for, men alle opfordres naturligvis til at synge med.

Er der mødepligt?

Njah... de små får mest ud af det, hvis du kommer hver gang (og du vil blive overrasket over, hvor hurtigt de små kommer til at kende rutinen!). Men sygdom kan man jo ikke holde for.

Hvad koster det?

Ingenting! Det er helt gratis at deltage. Til gengæld får du en masse smil med hjem i baggagen fra både børn og andre voksne. Og naturligvis en kop kaffe eller the, når vi er færdige med at synge.

Tilmeld dig her!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed