En weekend i billeder
En fantastisk weekend for Sdr. Kongerslev, Nr. Kongerslev, Komdrup pastorat er til ende og i gang med at blive fordøjet.
Fredag den 31/1 blev Kent Nørholm ordineret i Budolfi kirke, og søndag den 2/2 blev han så indsat som vores nye sognepræst.
Efter gudstjenesten var der velkomstarrangement i Sognegården med både taler og musikalsk indslag fra Voksenkoret. Der blev også tid til at sige pænt farvel og tak for denne gang til Viggo Jacobsen, som vi har haft fornøjelsen af siden midt oktober.
Vi ser frem til et fantastisk samarbejde med dig, Kent. Velkommen til et aktivt pastorat!
Sognemøde om Pastorats råd.
Onsdag den 12 februar kl 19.00.2025 i Sognegården Kongerslev
Emne: Orientering om Pastorats råd og afstemning.
For at danne råd kræves at et flertal af de fremmødte stemmer ja.
Hvert sogn stemmer for sig.
Er man medlem af folkekirken har man valgret.
- På gensyn. Kongerslev-Komdrup og Nørre Kongerslev menighedsråd.
Kommende konfirmationer
Da Store bededag ikke længere kan anvendes som konfirmationsdag, har menighedsrådene besluttet at konfirmationerne i Sdr. Kongerslev, Nr. Kongerslev og Komdrup sogne fremover vil finde sted den sidste lørdag i april.

Det vil i de kommende år give følgende konfirmationsdatoer:
2025: 26. april
2026: 25. april
2027: 24. april
2028: 29. april