Månedens salme - juni 2026

Månedens salme - juni 2026

Månedens salme - juni 2026

# Månedens salme

Månedens salme - juni 2026

Månedens salme for juni 2026 er Mægtigste Kriste, menighedens Herre, DDS 266

Matthäus Apelles von Löwenstern, 1664 (dansk 1740)

Salmen fremkom i en digtsamling, hvis titel er anlagt i tidens omstændelige stil (her oversat til dansk): Forårs-Maj. Sammenbundet af 30 i en nyttehave opvoksede, dog noget for tidligt plukkede blomster, fremstillet af en elsker af det åndelige haveselskab.

Salmens danske oversætter kendes ikke. Den har været lidt ind og ud af diverse salmebøger - startende med Pontoppidans salmebog i 1740 - og er til sidst endt i vores nuværende i en version på 3 vers.

Dens dystre baggrund er Trediveårskrigens endeløse nød og elendighed, ikke mindst fordi det drejede sig om religionskrige, hvor protestanter og katolikker fór skånselsløst frem mod hinanden. Den oprindelige tekst anråber om beskærmelse fra fjendens blodige angreb. I dens danske form er salmen blevet kirkelig. Fjenden er nu Djævelen; og den fred, salmen oprindelig bad om - fred for kirke, skole og samfund, for at også sjælene kan have ro, er nu vendt om til en bøn først og fremmest om fred til sjæl og krop.

Salmen bæres i dag ikke mindst af sin storladne melodi, komponeret i 1811 af Friedrich Ferdinand Flemming.


Hør den her (med Musica Ficta):

Mægtigste Kriste, menighedens Herre

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed